Hvis du kender Kidsvolley, vil du kunne nikke genkendende til mange af elementerne i Teen 1. Du kan spille Teen 1 - U 15, når du går i 7. eller 8. klasse. Teen 1 - U17 kan du spille, når du går i 9. eller 10. klasse (første år efter afsluttet 9. klasse).
Teen 1 er for nye ungdomsspillere, der kun ganske kort har stiftet bekendtskab med volleyball. Som hold kan man stille op i en pige-, drenge- eller mixrække. Stævnerne tilbydes som enkeltstævner, som du kan tilmelde dig fra gang til gang. Det vil være forskelligt om alle rækker tilbydes til alle stævner.
Teen 1 spilles på en badmintonbane. U15 spilles med tre spillere og U17 spilles med to spillere på hvert hold.
Det særlige kendetegn for Teen 1 er, at 2. bolden skal gribes og kastes videre. Der skal spilles tre gange. Rytmen i spillet er: Modtagning med et volleyballslag, gribe og kaste videre og afslutte med et volleyballslag over nettet.
Når 2. bolden skal gribes og kastes videre med en gribe-kastehævning giver det mere flow i spillet. Der kommer mange smash og længere dueller. Det gør volleyball sjovt og spændende. Med andre ord et spil, der er tilpasset nye volleyballspillere. Du kan finde reglerne til Teen 1 ved at trykke her >> |